Mottaker: | LUDWIG PASSARGE |
Datering: | 1. november 1880 |
Sted: | MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Højstærede herre!
Tillad mig herved at bringe Dem min hjerteligste tak for det tilsendte særdeles smagfuldt udstyrede exemplar af Deres oversættelse af «Peer Gynt». Så vidt jeg har kunnet se er originalen i det hele og store taget gengivet med al ønskelig nøjagtighed. Det skulde være mig en stor glæde om bogen fandt en god modtagelse i Tyskland og jeg er meget spændt på at erfare noget i så henseende.
Imorgen afrejser jeg med min familje herfra til Rom, hvor vi agter at tilbringe vinteren. De mange forberedelser til rejsen tillader mig ikke idag at skrive udførligere; men ved lejlighed skal jeg forklare, hvad jeg har ment med «Kong Apis», samt andet, som De måske kunde ønske
oplysning om. Min adresse i Rom er: Consolato di Svezia & di Norvegia.
Med gentagen oprigtigst tak for al udvist venlighed og interesse tegner jeg mig
Deres hjertelig hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.